Petanquerejse til Korsika
DGI petanque, international udvalg udbyder petanquerejse til Korsika fra den 8. til den 17. maj 2012.
En hyggelig og aktiv petanquerejse til skønhedens ø i Middelhavet
Turen indeholder turneringer med de lokale klubber. To klubber tilbyder træning af deres lokale professionelle instruktører, som finder sted inden vores turnering med klubberne.
Der er tilstræbt, at tilbyde en 1. klasses petanquerejse, hvor det primære er at spille med den korsikanske befolkning i deres hjemegn.
Øens helt specielle geografi betyder, at vejnettet er meget sparsomt, derfor bliver vi nødt til at bo på 4 forskellige hoteller. Samtidig med at vi besøger de forskellige klubber, vil vi benytte lejligheden til sightseeing på den meget smukke ø.
Instruktion, spil og fransk kultur
Programmet i stikord:
- Bastia med turneringer
- Ile Rousse
- Det smukke Calvi med turneringer
- Vinsmagning AOC på ”Clos Culombu i Lumiu”
- Balagne, det meget frugtbare bagland ”Korsika´s have”
- Vestkysten, som er uforglemmelig smuk, med hårnålesving
- Byen Porto med lokale turneringer og hotelophold
- Sejltur til det smukke Scandola reservat
- Ajaccio med turnering. Napoleons fødested i 1769
- Europas smukkeste jernbanerejse fra Ajaccio til Corte .
Corte, en tidligere hovedstad, hvor citadellet knejser højt over byen
Der er afsat tid til besøg på egen hånd
Overstående taget i betragtning og for at kunne få et virkeligt godt indtryk af Korsika og dermed ikke ”stresse” hurtigt rundt fra by til by, men mulighed for lidt afslapning ind imellem, har vi måttet forlænge rejsen med to dage, dette er også med til at forhøje prisen i forhold til rejsen til Sydfrankrig.
Rejsen til og fra Korsika tager hver for sig en hel dag og da det ikke er muligt at få direkte fly fra København på vores datoer, har vi valgt at benytte en af de mange færger, der forbinder Korsika med fastlandet.
Hvem kan ikke have lyst til at spille pétanque ved Middelhavet i maj måned, omgivet af Middelhavet og med duften af den blomstrende Maki, netop hvor den nye petanquesæson begynder.
Ret til ændringer forbeholdes
Der er lagt et stort arbejde i planlægningen af turen, men der kan komme ændringer i programmet.
Er der spørgsmål vedrørende turen – så kan Else Green kontaktes på e-mail
greenelse@gmail.com eller på telefon 2343 4388, dog ikke fra den 14. november til den 1. december 2011, dette tidrum henvises til kontoret i Vingsted til Birgitte Drews på tlf.:7940 4026.
Se indbydelse med detaljeret
program og tilmeldingsblanket - klik i højre menu.
Af Tage KristensenEjer: DGI Petanque - Internationalt